Derfor bør du bruge ansigtsrens

Nedenstående artikel indeholder sponsorerede links

Alle ved, at ansigtsrens er en basal del af enhver hudplejerutine. Men det er alligevel langt fra alle der ved, hvorfor ansigtsrens er så vigtigt. Det renser huden; men hvorfor er det så vitalt, at huden er helt ren? Det er der flere gode grunde til.

Hverdagens støv og snavs

Huden skal renses, fordi den let bliver beskidt. Det meste af kroppens hud er dækket væk af tøj, men huden i ansigtet er stort set altid blottet. Det betyder, at alt det, der er i luften, sætter sig på din hud. Det er støv, det er snavs, det er jord, og det er alt sammen noget, vi ikke har lyst til at have på vores hud. De små beskidte partikler kan nemlig blokere hudens porer, og det kan lede til større urenheder, som er usunde for huden, og som også er trælse at se på. Derfor er det en god idé at bruge en god ansigtsrens inden du går i seng; på den måde bliver du fri for at huden skal ligge i al den snavs imens du sover, og så kommer det heller ikke på dine pudebetræk.

Hudens naturlige olier

Huden producerer selv fedtstoffer og olier, som skal holde huden fugtig. Dog er der nogle hudtyper, der ikke producerer nok, og andre hudtyper, der producerer for meget. Hvis du har fedtet hud, kan det være fordi din hud producerer for meget fedt, og det kan også blokere porer. Heldigvis fjerner ansigtsrens også dette fedtlag. Derfor er det en god idé at bruge ansigtsrens både morgen og aften; om aftenen for at fjerne snavs og fremmede partikler, og om morgenen for at fjerne det overskydende fedt, som huden af produceret under søvnen.

Vær klar til pleje

Men en hudplejerutine skal ikke kun bestå af ansigtsrens; den skal også helst bestå af et serum og en fugtighedscreme, og kan sagtens involvere mange flere komponenter end det. Det er ikke en god idé at putte de produkter oven på beskidt hud; deres effekt vil svækkes, og du vil ikke kunne se de resultater, du gerne vil, fordi huden ikke kan optage produkternes vitaminer ordentligt. På den måde er ansigtsrens også vigtig som forberede til resten af din hudplejerutine.

Pas på din hud

Det er vigtigt at passe på sin hud. Det holder den sund og smuk, hvilket er noget, vi alle sammen gerne vil have. Husk at rense din hud, så undgår du snavs og unødvendige blokeringer i huden.

 

Skriv et svar