Anderledes sommersalat – inspireret af tidligere måltidskasse

Nedenstående artikel indeholder sponsorerede links

Denne salat er min ultimative yndlingssalat: Sommersalat med spinat, hindbær, vindruer og soyaristede mandler, mmmh, mums! Jeg laver den ofte som tilbehør til grillet kyllingebryst eller laksestykker stegt i ovnen. I dag spiste jeg den som måltidssalat og sådan er den altså også skøn. De soyaristede mandler sætter virkelig noget i gang sammen med de søde druer, syrlige hindbær og den salte ost – mums!

Idéen til den lækre salat, er faktisk ikke min egen, må jeg indrømme. Den er tyvstjålet – også ændret en smule løbende igennem tiden – fra en måltidskasse jeg fik en uge, helt tilbage i foråret 2015 eller 2016, mener jeg faktisk det var. (Sidenote: Har du ikke selv prøvet kræfter med de populære (og utrolig smarte) måltidskasser, så kan jeg altså absolut kun anbefale at du går i gang med det samme. Siden jeg startede med kasserne for 3 år siden har vi stort set fået dem hver eneste uge. Vi shufler lidt igennem de forskellige kasser og firmaer der findes, og tilvælger ofte også frokost og morgenmad, blot for at blive inspireret.

Og nøøj hvor jeg bare elsker det. For at “letne” det hele lidt, hvis du er ny i måltidskasse-verdenen kan jeg anbefale dig at tjekke denne side ud, hvor du kan se en oversigt over alle de muligheder der findes, også se hvad du synes bedst om.) Når, nu til dagens opskrift. Enjoy! 🙂

Ingredienser (2-3 personer som tilbehør, 1-2 som måltid):

  • En pose babyspinat
  • En håndfuld røde druer uden sten
  • Omtrent 6 cherrytomater
  • En god feta eller salatost
  • 15-20 hindbær
  • En stor håndfuld mandler
  • Lidt soya

Fremgangsmåde:

  • Rist mandlerne i soya på en varm pande og stil dem til afkøling
  • Skyl spinaten og læg derefter bladende i et fad
  • Skær druerne i halve og fordel dem over spinaten, ligeså med cherrytomaterne
  • Bræk fetaen i mundrette stykker og drys den over salaten efterfulgt af mandler og friske hindbær